Healing på afstand

Nogle gange kan det være praktisk med healing på afstand. Også kaldet fjernhealing. Du kan måske være ude at rejse eller være indlagt, eller det kan være svært at finde tiden til at komme i klinikken for at få en behandling.

Fjernhealing foregår ved, at vi aftaler et fast tidspunkt. Du lægger eller sætter dig, så det er behageligt for dig, og jeg sender reiki til dig. Det tager omkring 20 minutter til en halv time – og vi taler sammen kort efterfølgende, så jeg kan høre om dine oplevelser. Du vil kunne opleve nogle af de samme fornemmelser, som hvis du var til en almindelig behandling.

HVORDAN KAN DET VIRKE?
Kender du det, at du tænker på en person, som så umiddelbart efter ringer til dig? Teorien tager afsæt i, at alt er energi og vibration. Også vores tanker.

Når jeg stiller mig til rådighed for reiki med den hensigt at viderbringe den til dig, så er det til dig, reiki bliver ledt hen. Det kan være svært at forstå med logikken, men der er kun at sige: Prøv det!

HVEM KAN HAVE GLÆDE AF DET?
I princippet kan alle modtage fjernhealing. Du behøver faktisk ikke tro på det, for at det virker. Dine kæledyr, spædbørn, børn, ældre og døende, og andre som kan have svært ved at komme til klinikken, kan modtage fjernhealing.

Situationer kan også med fordel modtage fjernhealing – fx en eksamenssituation, en operation, en jobsamtale eller noget andet som kræver ekstra støtte. Det kaldes en situationshealing.